Velkommen som forbruger og andelshaver i andelsselskabet Frederiks Vandværk!
Vi vil i det følgende give nogle praktiske oplysninger om det at være forbruger i Frederiks Vandværk.
Betaling
Opkrævningen af acontovandafgift finder sted i 2 halvårlige rater til betaling den 2. i månederne februar og august. I februar raten indgår efter- eller tilbagebetaling af årsopgørelsen. Opkrævningen foregår via BetalingsService, som fremsender en regning vedhæftet et indbetalingskort, såfremt du ikke er tilmeldt automatisk PBS-betaling.
Betaling nu
Til acontobetaling for resten af indeværende halve vandår modtager du vedlagt en opkrævning.
Af opkrævningen fremgår dit forventede forbrug samt dato for overtagelsen af ejendommen/lejemålet.
PBS-tilmelding
Du opfordres til at tilmelde dig automatisk betaling igennem BetalingsService.
Værkets PBS nr., Debitorgruppe nr. og dit Kunde nr. står på opkrævningen.
Årsaflæsning
Årsaflæsningen af vandforbruget foretages automatisk pr. 31. december hvert år
Årsopgørelsen indgår i 1. rate, der forfalder den 2. februar.
Lækovervågning
Vandmåleren har lækovervågning se medfølgende vejledning. Vandanlægget overvåges via et radionetværk og hvis vi får en fejlmelding på dit anlæg, så giver vi dig besked hurtigst muligt.
Øvrige bestemmelser og vilkår
Såfremt værkets folder ”Regulativ for private vandforsyninger i Karup Kommune” ikke forefindes i ejendommen/lejemålet, så kan den afhentes i forgangen på varmeværket som tillige er vandværkets adresse.
Kontakt
Har du spørgsmål om betaling eller regnskab, kan du henvende dig til Birgittes KontorService på telefon
86 615 615.
Skulle du få problemer med vandforsyningen, kan du henvende dig til driftsleder John Almtoft på telefon
8666 1716 eller mobiltelefon 2066 1716.